Arkivernes Dag 2015

14/11-2015
 
Lokalarkiverne ud over landet markerer hvert år Arkivernes dag den anden lørdag i november, hvor medborgere, lokalpolitikere og presse bydes indenfor.
 
I Ådum holdt arkivet åbent kl.14 -17 og havde lagt materialer frem fra den lokalhistoriske samling. Blandt andet kunne man se gårdhistorier, billeder og udklip, som er samlet i flere mapper.
 
 /Aktiviteter/002_1_arkivernes_dag_2015.jpg
 
På forhånd var der efterlyst navne til et skolebillede, 6. klasse fra 1970, og selv om besøgstallet ikke var overvældede, lykkedes den opgave.
 
Desuden var der også hjælp til manglende personnavne og årstal fra Bavnegårdsvej.
 
På Aadum Lokalhistoriske Arkiv arbejder man på at få registreret alle arkivalier elektronisk, som modtages fra sognet - det være sig dokumenter af enhver art, beretninger, billeder med mere, så at alle efterfølgende kan sidde hjemme i deres stue og søge på de indkomne materialer. Der kan søges på Danmarks mere end 500 lokalarkiver. Lige nu ligger der blandt andet 1,3 millioner historiske fotografier, og der kommer fortsat nye til. Det er ikke uden grund, at det kaldes for Danmarks største fotoalbum - også Aadum Lokalhistoriske Arkiv er med.
 
Systemet hedder ARKIBAS 5, og kan findes via hjemmesiden www.arkiv.dk  

I søgefeltet skriver man Aadum, med dobbelt a, og der ligger dags dato 2.367 opslag. Der kan søges på navn, sted, begivenhed, årstal m.v.
Så når et navn er registreret, kan man måske være så heldig som i ovennævnte eksempel fra i lørdags at finde både vedkommende og se, hvem klasselærer og klassekammerater var.
 
Aadum Lokalarkiv, Tøstrupvej 1, er åbent onsdag eftermiddage kl. 14-16 for både spørgsmål og afleveringer.
 /Aktiviteter/002_2_smid.JPG