Aadum lokalhistorisk forening's generalforsamling d. 24-03-2010

 
Årsberetning:
 
Velkomst: Valg af ordstyrer. Efter generalforsamlingen vil Tage Hansen fortælle historien om mindepladen som sidder inde i kirken i tårnet.
Der er sket meget i året der er gået. Vi har flyttet arkivet fra 1. sal i forsamlingshuset til lejlighed nr. 1A i det forhenværende plejehjem. Vi fik flyttet med god hjælp fra Tømmermester Bent Albertsen og hans byggelift samt hele bestyrelsen. Der er brugt mange aftner på at få arkivalierne på plads , da vi jo gerne skulle kunne finde dem fram når der er besøg på arkivet.
Vi er blevet bevilget penge til 2 computere og en scanner-kopimaskine fra Aadum sogns Spare og Lånekasses almennyttige fond.
Bestyrelsen er begyndt på kursus i "Arkibas 4" som er et program man arkiverer elektronisk med. Jens Lindby er kursusleder for de små arkiver i Ringkøbing/Skjern kommune.
Bestyrelsen har valgt Lotte Rani som ny arkivleder og Bente Jørgensen som ny kasserer.
Johann Rickers har meddelt mig at han ikke modtager valg men vi vil gerne sige dig tak for dine 12 år i Lokalhistorisk forening. Du har været formand for foreningen og har også skrevet bøger om skolerne i Aadum og Aadum kirke samt medvirket ved historiske aftener i Aadum sogn.
Den 14-11-2009 havde vi åbent hus i vores nye lokaler. som faldt sammen med arkivernes dag. Der var 25 besøgende.
Alle medarbejdere i lokalhistoriske arkiver er samlet til et fællesmøde hvert år, som foregår forskellige steder i kommunen. I år var det i Hanning kursuscenter hvor vi fik valgt Hans Fielsø i bestyrelsen for arkivsamvirke. Det er vi glade for i Aadum og det er altid rart at være godt orienteret om hvad der foregår af nye initiativer, før havde vi jo Jens Lindby.
Arbejdsplan: Vi er 140 medlemmer, skal medlemskort stadigvæk koste 50 kr.
Jeg håber vi fortsætter med at komme og registrere onsdag aften, når vi kan.
 
Rita Stensgaard